Efterårsferie i Andelslandsbyen Nyvang

Man kan bl.a. besøge smedjen i Andelslandsbyen Nyvang i efterårsferien. PR foto.
Det sprudler af aktiviteter og spændende oplevelser for hele familien i Andelslandsbyen Nyvang i skolernes efterårsferie.

Turpas til aktiviteter
Der kan købes et turpas til 40 kroner, som giver mulighed for at prøve seks aktiviteter for børn og barnlige: Det muntre Køkken, hestevognstur, en hemmelig gave i Brugsen, Konstruer en brummer, lav din egen refleks på Vej og Bro og få en tur med den pyntede studenterbil.

På Vej og Bro museet kan man lave sin egen refleks og prøver alle de nye spændende museumsveje, deriblandt Danmarks længste fodgængerovergang.

Ved Skoletjenesten er alle de gamle lege i spil under kyndig vejledning.

De flot pyntede studenterbiler står til tjeneste og hestevognene kører.

Man kan også komme på farlig forbryderjagt med Lauritz betjent og hans hund.

Man kan fremstille Mester Jakel dukker i Sandby forsamlingshus eller besøg det magiske dukketeater i Hovedbygningen, hvor der også fremstilles påklædningsdukker og veteranfly.

Biavlerne stiller op tirsdag, onsdag og torsdag, hvor de viser bier og produkter frem og uddeler smagsprøver. Biavlerne har skræddersyet et program, der specielt henvender sig til børn og unge.

Mundgodt og børstenbinderi i Trønninge Brugs
I den gamle købmandsbutik kan man som altid købe alt lige fra spegesild til store bolsjer. Brugsuddeleren har i anledning af efterårsferien inviteret en kogekone, der ”koger suppe på en pølsepind” og uddeler smagsprøver fra Brugsens køkken.

Æbleringe og tudekartofler på Husmandsstedet
Lav din egen æblemost af æbler du selv medbringer. Husk beholder til mosten.
Før i tiden kaldte man også efterårsferien for kartoffelferien, for det var på den tid af året, at kartofler, roer, kålrabi etc. skulle høstes, og der var brug for alle hænder på gården. Mandag til fredag kan man opleve, hvordan det slidsomme liv på landet blev levet.

Onsdag og torsdag gæster ”De kåde pangsjonister” husmandsstedet, hvor de fortæller eventyr og synger viser.

Det levende, kulturhistoriske museum
Resten af Andelslandsbyen Nyvang summer også af aktiviteter i efterårsferien. Her kan man også opleve smeden forarbejde jern i smedjen, Zone Redningsstation, hvor den gamle ambulance og kranvogn er klar til udrykning, Se Radio/Cykelforretningen og besøge Oldvejens Slagter.

Info:
Efterårsferie i Andelslandsbyen Nyvang
Dato: Mandag d. 17. – fredag d. 21. oktober 2011 Kl. 10.00 – 16.00
Sted: Andelslandsbyen Nyvang, Oldevejen 25, Holbæk.

One thought on “Efterårsferie i Andelslandsbyen Nyvang

Skriv et svar