28. marts 2024

Inge Langseth fik blomster og gave af byrådet. Foto: Rolf Larsen.

Inge Langseth fik blomster og gave af byrådet. Foto: Rolf Larsen.
Borgmester Søren Kjærsgaard (V) takkede i går Inge Margrethe Riis Langseth fra Dansk Folkeparti for hendes indsats i byrådet.

Inge Langseth har valgt at træde ud af byrådet p.g.a. sygdom i familien.

Borgmester Søren Kjærsgaard takkede Inge Langseth for hendes indsats i byrådet. Foto: Rolf Larsen.

På byrådsmødet i går, takkede borgmesteren Inge Langseth for hendes indsats og fremhævede, at hun aldrig satte sig selv i centrum, men de mennesker, som har brug for hjælp.

– Det er ikke et farvel, men et på gensyn og på genhør, sagde borgmesteren og henviste til, at han regnede med, at se Inge Langseth på tilskuerrækkerne når hendes politiske nysgerrighed blev for stor og læse hendes svar, når hun mente der var noget at komme efter i høringsrapporter og dokumenter.

Borgmesteren overrakte hende herefter en buket blomster og en lille gave på vegne af byrådet.

Læs også: Byrådsmedlem forlader byrådet