19. april 2024

Politiet måtte flere gange i løbet af weekenden rykke ud til uro i nattelivet.

Klokken 02.30 natten til lørdag måtte politiet en tur til Jyderup, hvor der var uro på et værtshus i Skarridsøgade. To personer var oppe at toppes, men da politiet nåede frem til stedet, var de gået.

En lille time senere måtte politiet ud til et slagsmål på et værtshus på Ahlgade i Holbæk. Det lykkedes politifolkene at få dæmpet gemytterne og ingen blev anholdt.

Søndag morgen måtte politiet igen til værtshuset i Ahlgade. Denne gang til uro og slagsmål mellem 12-15 personer. Politifolkene fik opløst slagsmålet og en 18-årig mand fra Ugerløse blev kørt til skadestuen, fordi han havde fået et slag mod sit øje.