29. marts 2024

Anne Dorte Michelsen spiller i aften på Holbæk Vandrerhjem.

Anne Dorte Michelsen spiller i aften på Holbæk Vandrerhjem.
I aften indtager Anne Dorte Michelsen scenen på Holbæk Vandrerhjem.

Hun har en lang karriere bag sig som en af Danmarks største sangerinder. I 1980’erne var hun frontfigur i det ekstremt populære band “Tøsedrengene” og senere var hun sammen med bl.a. Gitte Naur, Cathrine Nordseth, Cæcilia Glode og Julie Michelsen i “Venter på Far”. Anne Herdorf har undervejs afløst Gitte Naur som medlem af “husmoder-gruppen”.

Men Anne Dorte Michelsen har også en stor solo-karriere. Hendes første soloalbum “Mellem Dig og Mig” kom i 1983 og i marts måned i år udkom hendes seneste soloalbum “Hvis du vidste”.

Selvom hun med “Tøsedrengene” lavede glad dansabel pop og med “Venter på far” var i det humoristiske hjørne, så er hendes nye album mere alvorligt:

– Jeg føler, at tiden kalder på en ny alvor. Der har været masser af ironi og fladskærme og bøger med hurtige løsninger på livets store spørgsmål, siger Anne Dorte Michelsen.

– Jeg har ingen løsninger og min nye cd er ikke sjov. Jeg har skrevet 11 sange om at slås for at holde fast i sig selv og sin menneskelighed, og om hvor vigtigt det er, at lukke andre mennesker ind i sit liv, fortæller sangerinden, der som sagt går på scenen i aften på Holbæk Vandrerhjem.