29. marts 2024

Der var tilsyneladende problemer med at opbevare Abildgårdens beboeres personfølsomme oplysninger forsvarligt.

En af de ting, som det skærpedetilsyn opdagede var, at personfølsomme oplysninger var på en pc, som stod i opholdsstuen i botilbuddet.

I det hele taget ser det, ifølge tilsynsrapporten, ud som om, at det har været et problem på stedet, at opbevare beboernes personfølsomme oplysninger forsvarligt:

Et af påbudende lyder: “At personfølsomme oplysninger fjernes/slettes fra PC i opholdsstuen, og at man generelt opbevarer personfølsomme oplysninger forsvarligt”. Et andet “At alle personfølsomme oplysninger opbevares forsvarligt, f.eks. at der dokumenteres i Acadre (et elektronisk sags- og dokumenthåndterings system -red.)”.

Det fremgår ikke af tilsynsrapporten hvilke typer af personfølsomme oplysninger der var tale om.

Personfølsomme oplysninger låses væk
Af den handleplan, som efterfølgende er blevet udarbejdet over hvornår og hvordan påbudende fra tilsynsrapporten vil være efterkommet fremgår det, at man senest 15. oktober i år vil opbevare de personfølsomme oplysninger under lås. De oplysninger som blev fundet på pc’en i opholdsrummet vil ligeledes blive slettet senest den 15. oktober.

Læs alle artiklerne om Abildgård-sagen her