25. april 2024

Sangskaderne er et af de tre kor, som søndag kan ses og høres på Musikhus Elværket. Arkivfoto Rolf Larsen.

Sangskaderne får masterclass-undervisning af Basix. Foto: Rolf Larsen.
Der blev lyttet, prøvet og lært en masse, da tre lokale kor i dag havde Masterclass med Basix.

I alt 43 korsangere fra de tre kor Visible Voices, Sangskaderne og Midnight Sailors, var samlet på Kulturkasernen, hvor de brugte hele lørdag eftermiddag på, at få tips, råd og vejledning om deres korsang fra medlemmerne af koret Basix.

Visible Voices fik bl.a. råd om, at lave forskellige percussion lyde under en af deres sange, Sangskaderne fik råd og vejledning om, at turde tro på det og deres korleder fik instruktion i, at vise, at hun også tror på det. Midnight Sailors, fik gode råd og tips til, hvordan de benytter mikrofoner når de synger.

Princippet i Masterclass er, at det ikke kun er dem, som får direkte instruktion, der lærer noget. De andre kor, som så på imens, lærte mindst ligeså meget af at se og høre Basix-medlemmerne undervise.

Koncert i aften
Lørdagens Masterclass slutter med en koncert i aften kl. 19.30 på Kulturkasernen. Her vil de tre kor vise hvad de har lært i løbet af dagen og bagefter går Basix på scenen og giver koncert.

Der kan købes billetter ved indgangen.