Kristian Krøger på Holbæk Teater

Kristian Krøger udstiller i foyeren på Holbæk Teater i september og oktober. PR Foto: Kunst Krogh.
I september og oktober kan du opleve Kristian Krøgers værker i Holbæk Teaters ny renoverede foyer.

Lørdag den 3. september er der fernisering på Kristian Krøgers udstilling på Holbæk Teater. Udstillingen er den første i et helt nyt samarbejde med galleriet Kunst Krogh.

Kunstneren Kristian Krøger er 53 år og opvokset i en kunstnerfamilie med de glæder og sorger, der er en uundgåelig del af kunstnerlivet.

Med sin kunst søger Kristian altid at bemægtige sig et lille øjeblik af tilskuerens tid, til at fortælle en historie. Et øjeblik, hvor du løsrevet fra dig selv, får mulighed for at få et friskt pust med videre på din vej.

Kristian Krøger tror på, at vi bliver nødt til at se en bror eller søster i hvert eneste menneske vi møder. Det er simpelthen livsnødvendigt!

Info:
Udstilling: Kristian Krøger
Dato: Fernisering lørdag den 3. september kl. 12.00 – 15.00, herefter er udstilling åben torsdage – fredage kl. 12.00 – 14.00.
Sted: Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, Holbæk.

Skriv et svar