Cirkus Arena kommer til Holbæk og Jyderup

Mowgli og hans elefanter kan opleves i Cirkus Arena. Foto: Christian Warrer.
I denne uge slår nordens største cirkus, Cirkus Arena, teltdugen til side i både Holbæk og Jyderup og byder velkommen til en forestilling for hele familien.

Årets forestilling har fået navnet “Cirkus under vand”.

Vand og ild har alle dage fascineret mennesket, og i cirkusverdenen kunne man helt tilbage i 1886 første gang opleve en manege fyldt med vand. Med vandet og det traditionelle cirkus, som udgangspunkt, har Arena skabt et show der med den nyeste laser og computer teknik skaber en ny dimension for artisternes udfoldelse. Publikum kan glæde sig til en cirkusoplevelse med både traditioner og nyskabelser.

– Selv om vi laver traditionel cirkus vil vi også være nyskabende, siger cirkusdirektør Benny Berdino og fortsætter:

– Jeg tror publikum vil blive overrasket over, hvad der kan lade sig gøre i et cirkustelt.

Dyr, klovne og akrobater
Publikum kan i showet opleve flotte dyr, Skoleridt med Andalusiske hingste. Mowgli og hans 4 afrikanske elefanter. Frække hunde saboterer nummeret ” Vild med dans” og selvfølgelig søløver i deres rette element. Her er enestående akrobatisk beherskelse af den menneskelige krop – fuld fart rulleskøjterne – kæmpe dobbelt dødshjul under teltets kuppel, hvor 4 frygtløse vovehalse sender publikums puls til tælling- ekvilibristisk balancekunst. Fra Italien Klovnen Jimmy Folco der sammen med dygtige akrobater og pragtfulde dyr, hjerteligt fører publikum gennem forestillingen.

Publikum kommer på en 2 timer og 20 minutter lang rejse gennem cirkus universet der slutter med Grand finale, hvor artisterne på overdådig festlig vis runder forestillingen af.

Info:
Cirkus Arena: Cirkus under vand
Dato: Tirsdag d. 16. august 2011 kl. 18.30
Sted: Fælleden, Holbæk

Dato: Onsdag d. 17. august 2011 kl. 18.30
Sted: Cirkuspladsen, Jyderup

Skriv et svar