Nye beskyldninger om svigt på Skarridsøhjemmet

Dagens udgave af Ekstra Bladet bringer nye beskyldninger om forholdene på Skarridsøhjemmet.

I dagens udgave af Ekstra Bladet fortælles om en beboer, der ikke blev badet, på trods af, at hun lugtede kraftigt af urin og afføring.

Da Ekstra Bladers journalist Anders Ejbye-Ernst en onsdag aften var på arbejde som vikar på Skarridsøhjemmet kunne han selv konstatere, at beboeren ikke var blevet skiftet og lugtede kraftigt. På trods af, at onsdag var beboerens faste badedag.

En erfaren pædagog kontaterede at morgenvagten “havde glemt det ugentlige bad”, men det var ikke ensbetydende med, at beboeren så blev badet. Ifølge Ekstra Bladet blev beboeren i stedet pletvasket og fik creme på huden.

Samme ble i 16 timer
Om samme beboer fortæller en pædagog til Ekstra Bladets undercover journalist at:

– Jeg gik hjem klokken 15 fra min vagt og kom igen næste morgen klokken 7, og da var bleen ikke blevet skiftet.

En kig i skraldespandene på stedet afslørede, ifølge avisen, at der ikke var brugte bleer.

Det manglende bleskift blev forelagt ledelsen af Skarrildsøhjemmet, der bad om en skriftligforklaring fra den pågældende medarbejder.

– Men hun løj bare om det og gled af, fortæller kollegaen til avisens undercoverjournalist.

Kilde: Ekstra Bladet

Læs alle artiklerne om Plejeskandalen på Skarridsøhjemmet

Skriv et svar