28. marts 2024

LEVs formand Sytter Kristensen syntes KL's rapport mest af alt er et partsindlæg.

LEVs formand Sytter Kristensen er rystet efter Ekstra Bladets artikler om Skarridsøhjemmet.

Formanden for Landforening LEV Sytter Kristensen er rystet over de seneste dages afløringer af forholdende på Skarridsøhjemmet i Jyderup.

– Det er rystende at se, hvordan der blandt personalet kan opstå en kultur, hvor det f.eks. er ok, at medicinbedøve beboerne, efterlade dem i total passivitet, og hvor der ses stort på helt basale krav til hygiejne. Det er menneskers liv, vi taler om her, og selvom man er udviklingshæmmet, har man altså krav på en tilværelse med værdighed, indhold og aktivitet, siger Sytter Kristensen og understreger, at man ikke må tro, at Skarridsøhjemmet er et enkeltstående tilfælde.

– Selvfølgelig er der mange gode bosteder rundt omkring i landet – og masser af dygtigt og samvittighedsfuldt personale. Men Skarridsøhjemmet ikke er en enlig svale. Efter Strandvænget-sagen i 2007 væltede det ind med eksempler til LEV, og det vil vi garanteret også få denne gang. Det er i virkeligheden meget bedrøveligt, siger Sytter Kristensen.

Kommuner løber fra ansvaret
Sytter Kristensen er stærkt forundret over Holbæk Kommunes socialdirektør, Jan Christensens udtalelser i Ekstra Bladet i går:

– Nu snakkes der jo en del om hippie-pædagogik for tiden. Men her er der jo ingen pædagogik overhovedet. Når man sætter folk i kemisk spændetrøje, så har man jo sagt farvel til al faglighed. Og at en socialdirektør vil bagatellisere den slags, viser noget om, hvor langt nogle kommuner er fra at kunne løfte det ansvar de har!, siger Sytter Kristensen.

Regering og Folketing må tage ansvar
Efter TV2s afsløringer af forholdene på Strandvænget i 2007 afsatte regeringen 50 mio. kr. over fire år til initiativer og projekter, der skulle forbedre vilkårene for beboere i bostederne. Men et mindre antal projekter er helt utilstrækkeligt, hvis man reelt skal have rettet op på forholdene, mener Sytter Kristensen:

– Regeringen bærer et stort ansvar for den mangelfulde udvikling på området. Da advarselslamperne sidste gang var rødglødende i 2007, var svaret helt utilstrækkeligt. Lidt kampagner og en håndfuld udviklingsprojekter på nogle botilbud rykker altså ikke nok. Projekter kan være gode nok – men der skal en langt mere ambitiøs og langsigtet indsats til, hvis ikke tusindvis af udviklingshæmmede fortsat skal lades i stikken.

Læs alle artiklerne om Plejeskandalen på Skarridsøhjemmet

Om LEV:
LEV er en privat landsdækkende forening for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede. Foreningen blev dannet i 1954 og har ca. 10.000 medlemmer.