14-årig pige fra Jyderup stjal smykker i Herlev

En 14-årig pige fra Jyderup blev fredag anholdt og sigtet for butikstyveri fra en forretning i Herlev.

Pigen blev sammen med to andre piger, en 16-årig pige fra Herlev og en 14-årig pige fra Søborg, tilbageholdt af en butiksdetektiv, da de forsøgte at forlade en forretningen uden at betale for smykker og pyntegenstande, som de havde gemt på sig.

Ved visitation fandt man også smykker fra to andre butikker i Lyngby.

Pigerne er nu sigtet for butikstyveri, de erkender alle, og forældre og de sociale myndigheder er blevet underrettet, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Skriv et svar