20. april 2024

Tirsdag formiddag fik politiet anmeldelse om, at to unge mænd i en svensk indregistreret firhjulstrækker forsøgte at sælge generatorer til en anmelder på Brændholtvej. Anmelderen takkede nej, og de to kørte fra stedet igen.

Politiet har fået en del lignende henvendelser i den seneste tid, og udover at det er ulovligt at faldbyde varer ved dørene, så kendes kvaliteten ikke af den tilbudte vare.
Et godt råd er at købe generatorer m.v., hvor man har mulighed for at henvende sig, hvis det købte ikke lever op til forventningerne.