29. marts 2024

Et vidne anmeldte i går et indbrudsforsøg i en lagerhal på Industrivej i Jyderup.

Tre mænd forsøgte at bryde en dør op til lagerhalen, mens en ung kvinde holdt vagt uden for stedet.

Et vidne, der kom forbi, blev truet af de mulige indbrudstyve. Alligevel blev politiet alarmeret og det lykkedes at få anholdt den kvindelige vagt – en 16-årig pige fra Jyderup.

Pigen blev taget med til afhøring, hvorefter hun blev afleveret til sine forældre.

Politiet efterforsker nu sagen yderligere.