Soundslides: Event på Orø-færgen

Der var sang og tale ombord på Orø færgen. Foto: Kristian Krøger.

Skulder ved skulder kan vi få sørøverne til selv at sænke deres skib. … Brug Orøfærgen. Disse ord og flere faldt under en lille event i går fredag d. 1.juli på Orøfærgen.

Ordene om Orøfærgen, Holbæk byråd og administration blev udtalt af Orøs sognepræst, Kirsten Schmidt, som absolut ikke er mundlam, når det gælder om at forsvare øens interesserer, også dem som falder ind under det verdslige område. Du kan høre hele talen i vores soundslide under artiklen.

Kirsten Schmidt blev bakket op af Byrådsmedlem Ole Brockdorff (S), som sagde at færgen foreløbig var reddet, men der desværre inden for administrationen sad folk som modarbejdede denne redningsplan til trods for man nu kan konstatere at man kan nå målet: at finde de ønskede 500.000 kr ved dels at spare, dels ved at sørge for merindtægter bl.a. ved takstforhøjelser.

Efter denne lille event, som bød på hyggemusik ved Merete Ruud Hansen og et glas vin eller to til passagerne blev “Vi er alle i samme båd” m.fl. sunget og spillet af Hans Knudsen, Merete Ruud Hansen, Kirsten Schmidt og Torben Nielsen. Hans Knudsen afsluttede arrangementet med stemningsfuldt trompetspil.

Tak til Kristian Krøger for nogle utrolig flotte stillbilleder.

One thought on “Soundslides: Event på Orø-færgen

  1. Tak til de fremmødte i går aftes; det var en god og hyggelig manifestation, som vi allesammen kan være stolte af.

    Husk nu at bruge vores færge så ofte som muligt – om ikke andet så til godt socialt samvær på sidste afgang hver mandag og torsdag – altså 21.50 fra Orø – og retur 22.20 fra Holbæk.

    På gensyn 🙂 🙂

Skriv et svar