29. marts 2024

Der er beskyldninger fremme om, at der er fuppet med afstemningen så Kathrine Junge Rasmussen vandt konkurrencen. Foto: Gils Fotografi.

Der er beskyldninger fremme om, at der er fuppet med afstemningen så Kathrine Junge Rasmussen vandt konkurrencen. Foto: Gils Fotografi.
I går blev Kathrine Junge Rasmussen fra Kundby udråbt som vinder af afstemningen om hvem der skal være den nye Oddset-pige.

Men chefredaktøren af onlinemagasinet Connery.dk stiller spørgsmålstegn ved, om det gik ærligt til. Han tror at der var snyd med i spillet.

– Vi valgte fra Connery.dk’s redaktion, at give den et voldsomt skub til vores egen favorit. Vi hev Kit i et fotostudie, fik lækket historien på andre store danske medier og sendte en kæmpe bunke kliks i retning af jeres Facebook side. Det gjorde vi både lørdag og søndag. Resultatet var… Bekymrende stillestående!, skriver chefredaktør Jakob Neua i et åbent brev til Danske Spil, som står bag afstemningen og fortsætter:

– Jeg er klar over, at alle vi har sendt videre til jeres side, ikke nødvendigvis har stemt på vores favorit. Men at praktisk taget ingen skulle vælge, at stemme hverken på Kit, Kath eller en af de andre piger? Det virker bare ikke sandsynligt.

Falske stemmer på Kathrine
Der har tidligere i afstemningen været afgivet 250 falske stemmer – heraf de fleste på netop Kathrine Junge Rasmussen. Det fakta, får Jakob Neua til at undre sig over, hvorfor hun ikke var blevet diskvalificeret.

Jakob Neua kræver en ny afstemning, eller at Danske Spil i det mindste gennemgår afstemningerne igen og tjekker for fejl og fup.

Diskuteres livligt på Facebook
Om der er snyd med i spillet diskuteres livligt på Oddsets facebook side.

Bianca Danita Deleuran Greiersen skriver: “Fusk, fusk, fusk siger jeg bare! Hvis der ikke var blevet fusket med stemmerne havde kit b. Vundet!!!”

Pernille Chioma Ementa skriver: “Ja jeg stemte altså på Kit Tanja Borne hele vejen igennem. Ved godt Oddset siger alt er gået til med fairplay….
Jeg undres bare over hvordan Kath kunne komme foran med over 1000 stemmer på en dag og efter 2-4 dage efter al med India-gate førte hun lige pludselig med over 2000 stemmer….
Nå men Oddset har valgt at køre denne afstemning over FB – måske de også har lært noget….”

Andreas Holmqvist skriver kort: “Hun snød jo!!!”

Men der er ikke kun negative kommentarer og beskyldninger om snyd på Facebooksiden.

Mai-Britt Lynge Mohr skriver: “Har siddet med Kath mange gange siden startskuddet… Og hun af ALLE var møgirriteret over snyd i spillet, fordi det så kunne forringe folks opfattelserr af hende. Til alle jer som er ærgelige: Tro mig, Kath er en SUPER tøs med ben i næsen og hjertet på rette sted…. Kender ikke de øvrige deltagere, og har intet dårligt at sige om dem, tværtimod er de kønne piger, og virker super søde… Kath er lykkelig over sejren, trods modvinden, og jeg tror og håber at I vil se hende som en skøn tøs, ligesom jeg der har kendt hende siden hun var barn..”

Malene Christiansen skriver: “You go girl! 😀 .. Tillykke Kath!”

Danske Spil afviser fup
I en kommentar til beskyldningerne om fup skriver folkene bag afstemningen:

“Intet tyder på svindel, og hvis nogen har dokumentation for andet, er de mere end velkomne til at fremlægge dokumentationen. Ellers synes jeg, det ville klæde alle at anerkende, at Kath fik flest stemmer, og derfor er vinder af konkurrencen. Afstemningen er afsluttet, så der er ikke mere at gøre ved det nu. Al den energi kunne med fordel have været brugt, før afstemningen sluttede til at stemme på sin egen favorit.”

Danske Spils kommunikationsansvarlige Morten Hedegaard siger til Ekstrabladet.dk at alt er gået efter reglerne:

– Vi har talt stemmerne sammen igen i dag, og det hele stemmer. Så vi kommer ikke til at lave nogen ny afstemning.

– Både lørdag og søndag kom der stemmer ind og de er blevet talt med, men det var helt klart, at Kathrine ville vinde, fortæller Morten Hedegaard til Ekstrabladet.dk som også skriver, at der i alt blev afgivet 3187 stemmer i løbet af weekenden. Tallene, som Ekstrabladet.dk har set, viser at Kathrine lørdag fik 705 stemmer mens Kit fik 377. Søndag vandt Kathrine ligeledes, da hun fik 662 mod 204 til Kit.