29. marts 2024

Nordvest FCs målmand Lasse Sømmergaard redder bolden efter et forsøg fra Blokhus' Jeppe Østenkær.

Nordvest FCs keeper Lasse Sømmergaard redder bolden efter et forsøg fra Blokhus' Jeppe Østenkær. Foto: Rolf Larsen.

Den første play off-kamp mellem Nordvest FC og Blokhus FC endte uafgjort.

Nordvest FC tog onsdag aften imod det bedste hold fra 2. division vest Blokhus FC i den første af to play off-kampe om oprykning til 1. division.

Blokhus kom bedst fra start. Selvom begge hold så hinanden an i de første minutter, så var det Blokhus der var fremadrettet. Nordvest FCs spillede fra start defensivt.

Efter 22 minutter sendte Blokhus FC’s Jeppe Østenkær bolden i mål på et hovedstød. Dermed var gæsterne foran 1-0.

Få minutter efter for Nordvest sat et angreb igang, der ender med, at Fazil Keskin sender bolden forbi nordjydernes mål.

I 32. minut lykkedes det endelig holbækkerne at udligne, da Fazil Keskin sparkede bolden i mål efter et godt indspil foran målet.

Et par minutter senere får Blokhus en ny chance, men keeper Lasse Sømmergaard blokerer for bolden.

I 40. minutter sender Nordvest FC bolden over overliggeren på et hovedstødsforsøg.

Fem minutter inden pause, lykkedes det Blokhus’ Conor O´Brien at heade bolden i mål til 2-1. Et hurtigt kontra-forsøg fra Nordvests side, blev afværget af Blokhus’ keeper Simon Enevoldsen.

Stillingen holdt sig til 2-1, da holdene gik til pause.

Hvad de er blevet sagt til Nordvest FCs spillere i omklædningen vides ikke, men det hjalp i hvertfald. For efter pausen var det Nordvest FC som havde momentum og nordjyderne, som måtte se sig trængt tilbage på banen.

Først kom en mirakelredning af blokhus’ keeper Simon Enevoldsen. Men kort efter måtte han se bolden flyve forbi og ind i målet, da Mike Mortensen udlignede til 2-2.

Nordvest FC fastholdt presset på gæsterne lidt endnu og fik et par store chancer, som kunne have givet hjemmeholdet føringen.

I de sidste 20 minutter af kampen var gassen gået af ballonen for begge hold og på trods af udskiftninger, kom der ikke rigtig gang i spillet igen.

Kampen sluttede 2-2.

Du kan også læse vores live-opdateringer fra kampen her.