Orødagen byder på masser af aktiviteter for hele familien

Søndag er det Orødag og så byder Isefjordens Perle de mange gæster velkommen med aktiviteter og oplevelser for hele familien.Foto: Jepser Von Staffeldt.

På søndag er alle sejl er sat for at byde gæsterne særligt valkommen til Orø. Søndag er det nemlig Orødag.

Måske du overvejer at blive øbo eller måske vil du bare en tur ud i det grønne, gå langs det blå og
opleve stemningen en sommerdag på en ø.

Tag børnene, naboen og forældrene med, lav en madkurv og hop på cyklen til Orø. Begge færger til Orø er gratis for gående og cyklister søndag d. 5. juni.

Og der er nok at tage sig til når man besøger Orø. Øboere, foreninger, småbutikker og oplevelsessteder byder på masser af gratis oplevelser på Orødagen.

Orø har masser at byde på og vi viser det gerne frem. Kapsejlads og masser af liv på havnen. Besøge Orø’s nye gårdbutik på Langdalgård, fordybe sig i urtehaven. Lytte til Irsk musik i Gårdcafeen og se folkedans i Hestebedgaard, besøge gallerier, foreninger, det lokale landbrugsmuseum, komme til åbent hus på Orø Brandstation, besøge den lokale motorcykelklub og meget meget mere. Endelig holdes grundlovstalen af Flemming Damgaard Larsen (MF) på Hestebedgård.

Orø Skole og Børnehus er et godt sted at starte, her er Orø borgere klar til at give information om dagen og livet på Orø. Det kan anbefales at bruge cyklen til at komme rundt på Orø.

Se også: programmet for Orødagen.

Nedenfor kan du se et eksempel på hvad man kan opleve på Orødagen:

One thought on “Orødagen byder på masser af aktiviteter for hele familien

  1. Tak til arrangørende af Orødagen – gansk god oplevelse, som jeg først “rigtig” har fået “ind under huden igår” efter mere yend 38 års sommerhusophold på Orø. Mit spørgsmål er:Hvem skal man tilskrive, såfremt man har ideer eller gerne vil udstille som “kunstner” – hvad er konditionerne og hvad koster det at deltage
    Tak for en god oplevelse
    Keld Gaarn-lLarsen
    Kratvej 44, Gamløse,Orø

Skriv et svar