Sikker sejr til Nordvest FC over Herlev

Herlev var intet problem for drengene fra Nordvest FC, da de to hold mødte hinanden på Herlev Stadion lørdag eftermiddag.

Nordvest FC satte sig hurtig på kampen og efter bare ti minutter bragte Fazil Keskin holdet foran 0-1 og inden de to hold kunne gå til pause, sendte Keskin bolden i mål igen til en 0-2 føring.

Efter pausen lykkedes det Herlevs Edigeison D. Almeda at reducere til 1-2. Men Nordvest FC-angriberen Kaan Metin udnyttede et straffespark og udbyggede hurtigt føringen til 1-3.

Det var også Kaan Metin der sendte bolden i mål til 1-4.

Tre minutter før dommeren fløjtede kampen af, sendte Fazil Keskin bolden ind i Herlevs mål til 1-5, der blev kampens resultat.

Med lørdagens sejr har Nordvest FC udbygget føringen på point mod HIK og fører dermed 2. division øst med 59 point mod HIKs 51. HIK har dog spillet en kamp mindre.

Næste kamp er torsdag d. 2. juni hjemme mod Frederikssund.

Skriv et svar