28. marts 2024

HPI Electronics & Cables A/S i Hørby opgiver at finde egnede lokaler til udviddelsen i Holbæk området og flytter i stedet til Korsør.

Virksomheden meddeler, at man er vokset ud af sine nuværende rammer, med tidligere tre produktions-, teknik -og administrationsfaciliteter i Roskilde, Holbæk og Korsør, og man mener ikke, at man med de igangværende aktiviteter kan fortsætte på de nuværende adresser.

Derfor samles alle enheder nu under et tag.

Hos HPI Electronics & Cables A/S fortæller man, at der har gennem lang tid har været meget grundige undersøgelser af markedet for nye faciliteter til HPI i Holbæk og i Korsør, og valget er faldet på nye og moderne faciliteter i Korsør, til trods for virksomhedens oprindelige udgangspunkt i Holbæk.

Selskabet beklager at fremtiden ikke kunne sikres i Holbæk, til trods for flere tiltag til at sikre dette, men selskabet er nødt til at sikre en konsolidering umiddelbart, som ikke lokalemæssigt kunne gennemføres i Holbæk.

Men man håber at mange af medarbejderne fra de nuværende produktionssteder vælger at flytte med til de nye faciliteter, som man mener vil give bedre arbejdsmiljø og rammer til personalet.