29. marts 2024

Nordvest FC ligger stadig i toppen af 2. division øst efter søndagens kamp mod Greve.

Kampen blev spillet på Greve Stadion.

16 minutter inde i kampen skød Nordvest FCs Stefan Håkansson bolden på overliggeren, så den røg i jorden og tilbage på overliggeren – NVFCs første mål i den kamp.

30 minutter inde i kampen scorede Fazil Keskin til 2-0. Men fire minutter efter Keskins mål, reducerede Greve-spilleren Thomas Pedersen til 2-1.

Dermed kunne de to hold gå til pause.

Efter pausen sendte Martin Koch Nordvest FC foran til 3-1.

Men sejren var slet ikke sikker. For på 15 minutter fik Greve to mål i kassen. Først reducerede Anders Knudsen i 72. minut til 2-3 og 15 minutter senere udlignede Mark Sundstrup til 3-3. Dermed blev der pres på Nordvest FC, hvis der skulle hives 3 point hjem på en sejr.

Heldigvis for Nordvest FC lykkedes det Alexander Dige at score i overtiden, så kampen sluttede med en sejr til Nordvest FC på 4-3.