29. marts 2024

Politi og brandvæsen blev klokken 22.09 i aftes kaldt ud til en brand på Falkevej i Store Merløse.

I første omgang lød meldingen på at der var ild i en villa/rækkehhus. Det viste sig dog hurtigt, at det slet ikke var så alvorligt.

I stedet var der tale om, at der var gået ild i en madras.

Husets 49-årige mandlige beboer havde selv slæbt madrassen ud i haven og slukket ilden.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var branden muligvis opstået som følge af en kortslutning i en fjernbetjening.