Bilist overså rundkørsel og endte i grøften

En 49-årig mand Ruds Vedby og en passager blev i nat kørt til undersøgelse på sygehuset, efter at han var kørt galt på Skovvejen ved Hjortholmvej i Nyby.

Ulykken skete omkring kl. 04.10 i nat, da den 49-årige kom kørende ad Skovvejen og overså en rundkørsel. Han mistede herredømmet over sin bil og kørte i grøften.

Den 49-årige og en passager blev kørt til sygehuset.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er de formentlig ikke kommet alvorligt til skade.

Politiet fik udtaget en blodprøve af føreren.

Skriv et svar