19. april 2024

Det var blandt andet formentlig tag'et "Matty", som i nat blev malet i tunellen under Skagerakvej. Foto: Rolf Larsen

Det var blandt andet formentlig tag'et "Matty", som i nat blev malet i tunellen under Skagerakvej. Foto: Rolf Larsen

Ukendte gernigsmænd malede i nat graffiti i sti-tunellen under Skagerakvej.

Tunellen forbinder Ladegårdsparken og Bernts Have via Vandtårnsstien, som løber gennem tunellen.

Et vidne hørte omkring kl. 00.30 i nat hvordan der blev rystet spraydåser og malet.

– Jeg var blevet sat af på Skagerakvej og gik ned mod Ladegårdsparken via en skråning. Så hørte jeg den karakteristiske lyd der kommer fra kuglen når man ryster en spraydåse og hurtigt efter kom “sprrssjjstt” lyden som når der males med spraydåse, fortæller vidnet, som ønsker at være anonym.

– Jeg tænkte et øjeblik om jeg skulle se efter hvem det var og gøre noget ved det. Men blev enig med mig selv om, at det turde jeg sgu’ ikke. Jeg vil ikke have ballade.

Sammen med nogle af de lokale unge, har Holbaekonline.dk kigget nærmere på tunellen og har med stor sandsynlighed fundet frem til den “nye” graffiti, som er tegnet på både jorden og væggene i tunellen. Der er tale om nogle såkaldte “tags” og overstregninger af andres graffiti-malerier.