29. marts 2024

Der skete kun materiel skade, da tre biler i går eftermiddag var involveret i et færdselsuheld på Valdemar Sejrsvej ved rundkørslen ved Skagerakvej.

En 36-årig kvinde fra Holbæk blev blændet af solen fra en modkørendes forrude og overså i den forbindelse en bil, der holdt i kø. Bilen blev ført af en 47-årig kvinde fra Holbæk.

Påkørslen førte til, at den 47-åriges bil kørte ind i en tredje bil, der blev ført af en 47-årig kvinde fra Korsør.

Der skete kun materiel skade ved uheldet, oplyser politiet.