KÅ Kaffebar lukker

KÅ Kaffebar lukker efter et år på Smedelundsgade. Foto: Rolf Larsen.

Efter et år lukker den lille, intime, kaffebar KÅ. Det sker ved et “lukke-arrangement” lørdag den 16. april.

Kaffebaren har til huse i et meget lille butikslokale i Smedelundsgade og det er netop lokalets størrelse, der menes at være det største problem. I lokalet er der nemlig kun plads til et par café gæster ad gangen og det er ikke nok for at få økonomien til at hænge sammen.

Giver ikke op
Men selvom butikkens indehaver Henrik Roloff nu lukker KÅ Kaffebar, så giver han ikke op. Han er netop nu på udkig efter andre lokaler, som er passer bedre til formålet og han håber, at han i løbet af sensommeren kan genåbne kaffebaren i større lokaler.

Henrik Roloff inviterer på kaffebarens Facebook-side til et kombineret fødselsdagsarrangement og gravøl, lørdag d. 16. april.

Skriv et svar