28. marts 2024

Nu har foråret for alvor vist sig fra sin smukke side. Her klokken 16.40 kunne DMI oplyse, at temperaturen er nået op på 17,4 graders varme.

Dagen startede ellers gråt og solen havde svært ved at bryde gennem skyerne. Men til sidst lykkedes det og temperaturen kunne bevæge sig opad.

Den smukke forårsdag har fået mange til at bruge dagen uden for. I Knudsskovsparken har kondiløberne ladet handsker og huer blive hjemme og flere familier var ude og lufte barnevognen i det gode vejr.

Rundt omkring i villahaverne er havefolket gået i gang med at klargøre haven og i Ladegårdsparken hyggede nogle unge fyre sig, imens de støvsugede og vaskede deres biler.

Holbaekonline.dks udsendte medarbejde så flere – primært unge – som var trukket i de korte bukser og t-shirts. Ligesom solbriller var en fast del af beklædningen.

Se vejrudsigten for Holbæk og omegn her