To anholdt efter skud på Orø

Søndag aften blev to mænd anholdt efter anmeldelse om, at der var affyret skud på Orø.

Først anholdte politiet en 28-årig mand og kort efter blev yderligere en 35-årig mand anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Før anholdelsen fik politiet anmeldelse om, at der var skudt med jagtgevær eller lignende på øen, og det var grunden til, at politiet kørte derover.

Der blev ransaget tre steder på øen, og den 28-årige blev løsladt efter afhøring. En 48-årig mand blev også kontaktet af politiet, men han blev ikke anholdt.

Den 35-årige blev fundet i besiddelse af to haglgeværer og flere blankvåben, og han er fortsat anholdt.

Den 35-årige forventes fremstillet i et grundlovsforhør mandag med krav om varetægtsfængsling.

Skriv et svar