28. marts 2024

Mai Seidelin han i aften høres i Holbæk Jazzklub. PR Foto.

I aften spiller Mai Seidelin og ‘Rio Connection’ i Holbæk Jazzklub på Elværket.

Mai Seidelin han i aften høres i Holbæk Jazzklub. PR Foto.

Rio Connection er det nyeste skud på stammen på Mai Seidelins musikalske vandring. Her står hun i front af nogle af Danmarks allerbedste jazz og brazil musikere. Her kan man tale om musikalsk overskud og kunstnerisk legestue af den virkelig spændende slags, for musikken kommer fra den anden side af jorden, nemlig Brasilien med udgangspunkt i Rio de Janeiro, hvor trommeslageren Afonso Correa er født og opvokset.

Repertoiret kommer fra de store Brasilianske komponister som fx Jobim (girl from Ipanema), Gilberto Gil og João Donato. Her er swing og melodi i fokus tilsat de utroligt smukke portugisiske tekster, som Mai Seidelin løbende fortæller om gennem koncerten.

Men mest af alt får man med Rio Connection en oplevelse af musik, der lever og ånder i nuet, spontant, kreativt og med et utroligt musikalsk overskud. Tag med på denne rejse til Rio de Janeiro i Brasilien og flyd med i strømmen af poesi og melodi.

Info:
Koncert: Mai Seidelin og ‘Rio Connection’
Dato: Lørdag d. 5. marts 2011, kl. 20.30
Sted: Holbæk Jazzklub, Elværket, Gasværksvej 9, Holbæk.