Holbæk Løbe- og Motionsklub inviterer til GlobalEnergiLøbet

HLMK inviterer til GlobalEnergiLøbet den 15. maj. Arkiv foto: Rolf Larsen.


I maj måned arrangerer HLMK et nyt forårsløb med en samlet præmiesum på 45.000 kroner.

Nytårsaftensdag stod Holbæk Løbe- og Motionsklub bag ”Nytårsløbet”, hvor der blev løbet og gået kr. 10.000,00 ind til Kræftens Bekæmpelse. Succesen gentages sidst på året – men inden da, har klubben mod på flere løb.

Søndag den 15. maj lyder startskuddet til et helt nyt løb i Holbæk – GlobalEnergiLøbet. Det sker sammen med SEAS-NVE, Spar Nord og Sportmaster i Holbæk.

Løbet ligger godt som opvarmningsløb til både Copenhagen Marathon og det store Broløb over Storebælt d 28 maj.

Efter landsstævnet i 2009 blev Fælleden beriget med gode løbe-, gå- og naturstier. Udover stierne på Fælleden vil ruterne også tage løberne forbi nogle af de flotteste naturområder i Danmark med udsigt på løbestierne langs fjorden og oplevelser i landsbyerne, der ligger omkring Holbæk.

Start og mål for løbet bliver på det store landsstævnestadion på Fælleden.

Distancerne som kan tilbagelægges bliver 5 og 10 km, samt halvmaraton. Herudover vil der også blive distancer på 5 og 10 km for de gående.

Prisen for at deltage er 130 kr. for 5 og 10 km – 145 kr. for Halvmarathon og 100 kr. for børn under 15 år på alle distancerne.

Den samlede præmiesum til de bedst placerede er på kr. 45.000,00.

Leave a Reply