Orøfærgen: 500 underskrifter – indtil videre

Lene Andersen har indtil videre samlet over 500 underskrifter for bevarelse af aftenafgangene på Orø-Holbækfærgen. Foto: Jesper von Staffeldt.

Det kan godt være der har været en smule unenighed mellem Orø-borgerne om midlerne, men ikke om målet: At bevare aftenafgangene for Orø-Holbækfærgen.

En af de mere ihærdige ø-beboere er Lene Andersen, som er i fuld gang med at samle underskrifter ind for bevarelse af de sene færgeafgange.

I dag, mandag eftermiddag, var Lene oppe på at have samlet over 500 underskrifter ind, som skal overbringes til Folketingets Ø-udvalg. Også mange sommerhusgæster har skrevet under.

Skriv et svar