Orø suger på lappen

Ved hjælp af Vorherre og især Hans repræsentant på Orø: tidligere menighedsrådsmedlem Karen Frederiksen er der kommet lapper på hullerne på sofaerne på Orø-færgen. Foto: Jesper von Staffeldt.

Måske har byrådsmedlem Carsten Andersen (V) ret i at Orøborgerne bruger deres færge for lidt om aftenen, men til gengæld får færgen støtte fra måske lidt uventet hånd.

Nemlig fra de personer på Orø, der har en ekstra god forbindelse til Ham fra oven: Øens præst Kirsten Schmidt som tilbyder én gang om måneden at komme og gøre gratis rent på Orøfærgen og fra tidligere menighedsrådsformand Karen Frederiksen som har syet lapper på færgens sofaer. Udgifterne har været meget beskedne:

– en gammel sok og et tørklæde, oplyser Karen Frederiksen til Holbaekonline.dk.

Så mangler Orø bare at Vorherre har en finger med i spillet og holder hånden over øen og især dens færgeforbindelse til Holbæk.

Ps ! Til de lidt mere sprogkyndige : Vi ved godt det på korrekt dansk hedder : at suge på labben og ikke lappen, men så ryger pointen!

Skriv et svar