Bookmark and Share

Carsten Andersen om Orø Skole: Det var min personlige holdning

31, januar 2011 08:24   //     //   Nyheder

Da Carsten Andersen (i midten) præciserer, at hans udtalelser om at han ikke forventer at Orø Skole lukkes var hans personlige holdning, ikke partiet Venstres. Foto: Jesper von Staffeldt.


Byrådsmedlem for Venstre, Carsten Andersen, deltog lørdag formiddag i en debat om Orøs fremtid på Orø færgen.

Under debatten, som var arrangeret af Holbaekonline.dk, sagde Carsten Andersen flere gange, at han ikke forventer, at Orø Skole skal lukkes, men at han ikke kunne sige noget om, hvordan den endelige beslutning vil blive.

Carsten Andersen har efterfølgende fremsendt en e-mail til bl.a. byrådskollegaer og Holbaekonline.dk, hvor i han præciserer, at det var hans personlige holdning:

“Venstres byrådsgruppe har ikke meldt en holdning ud om den samlede skolestruktur, og derfor skal min bemærkning om Orø Skole på lørdagens møde heller ikke tages for andet, end at det er min personlige holdning til Orø Skole”.

“Når vi når længere frem i skolestrukturdebatten vil Venstres byrådsgruppe naturligvis give en udmelding på den samlede struktur, som vi håber at kunne gennemføre til glæde og gavn for vores børns uddannelse”.

Læs mere om debatten og se den på web-tv: TV-debat: Har Orø en fremtid?



Læser kommentarer(4)

  1. jesper von staffeldt siger:

    Orø 31.1. For interesserede :
    Bemærkningen om at Venstres gruppe samlet bakker op om at bevare Orø skole falder 2 gangede i 2. del af videooptagelsen i løbet af de første 6 min.

  2. Sognepræst på Orø Kirsten Schmidt siger:

    Ja, han siger helt skråsikkert, at man ikke behøver at være en ørn til at regne, før man kan se, at så er der nok flertal i byrådet imod at lukke Orø skole. Desværre siger han også, at han ikke kan sige noget om, om den så kun bliver til og med 3. klasse. Så lad os nu vente lidt med Hurra-råbene og se, hvad byrådet har i godteposen til os.

  3. Hanne Duelund Larsen siger:

    Carsten Andersen løber fra sine egne udtalelser. Han siger: “Vi” – åbenbart ligesom de gamle konger, når de udtalte deres egen mening !!
    Han siger også: Man skal ikke have lært meget regning i skolen for at vide, at der er et flertal i byrådet (Socialdemokratiet og Venstre) for ikke at lukke Orø skole.
    Og endvidere “Nu har I i hvertfald fået at vide, at Orø skole ikke bliver lukket”.

    Hør 2. delen en gang til – og bliv forundret over, at et menneske, som lever af (i hvertfald har det som job) at kommunikere, vil påstå, at han ikke har sagt, hvad han har sagt !!!!!!!
    Det er sørgeligt for Venstre.

  4. annie lunde hansen siger:

    som deltager i mødet på færgen den 29. jan. kan jeg også bekræfte, at Carsten Andersen meddelte os, at når der var et flertal af Socialdemokratiet og Venstre i Byrådet for ikke at lukke skolen, blev den i hvertfald ikke lukket. Det er sagt.
    men vi har fået armene ned igen og vi venter med at juble – men det ville klæde Carsten Andersen at indrømme, at det er sagt.
    Jeg vil da heller ikke undlade at meddele Carsten Andersen, at IKKE alle orøborgere har bil, og disse mennesker kan ikke benytte Østre Færge når de skal til Holbæk. Det er Holbæk Kommune, som vi hører ind under siger skattebilletten. men det er måske også forkert???

    venlig hilsen fra Annie Lunde Hansen fhv. MF




Arnakke | Gislinge | Holbæk | Jyderup | Mørkøv | Orø | Regstrup | St. Merløse | Svinninge | Tuse | Tølløse | Ugerløse | Undløse | Vipperød