25. april 2024

Lene Andersen fra Orø udtrykte sin bekymring for fremtiden på denne måde. Foto: Rolf Larsen.

Lene Andersen fra Orø udtrykte sin bekymring for fremtiden på denne måde. Foto: Rolf Larsen.

Til sommer bliver det overordentligt svært for Orø-borgerne at komme hjem om aftenen. For fra 1. juli sejler sidste færge allerede kl. 18.05 fra Holbæk.

Derfor spurgte Lene Andersen i går, om hun kan overnatte hos borgmesteren.

Spørgsmålet blev stillet på en seddel, som hun havde sat fast på sin ryg, da hun i går deltog i borgermødet på Elværket i Holbæk.

Lene Andersen har skrevet et brev til borgmester Søren Kjærsgaard, hvor hun blandt andet har sammenlignet nedlæggelsen af de to aftenafgange på Orø færgen med, at man byggede en mur rundt om Holbæk og låste byporten mellem klokken 18 om aftenen og kl. 6 om morgen. Derved ville kun dem, som havde råd til en helikopter, som kunne ind og ud af byen.

Når aftenafgangene på Orø-Holbæk overfarten forsvinder, skal Orø-borgerne via trækfærgen til Hammer Bakke og det kræver, at man har bil.