28. marts 2024

Konvolutten skulle puttes skråt op. Arkiv foto: Holbaekonline.dk

Konvolutten skulle puttes skråt op. Arkiv foto: Holbaekonline.dk

En lille seddel hvor der stod : Denne postkasse er sikret mod fyrværkeri, og for at sende et brev skal du stoppe brevet brevet skråt op i sprækken på postkassen, ville have gjort underværker.

I søndags – 2. juledag -skulle holbaekonline.dk’s medarbejder på Orø sende et brev, hvor det var meget nødvendigt modtageren fik det mandag. Årsagen til dette, var han sammen med sin bedre halvdel havde været på juleferie på Als i et lejet sommerhus. På grund af sneen var det ikke muligt at aflevere nøglen hos Novasols center på Als, og derfor aftalte han at sende den, så de nye lejere kunne få den mandag.

Søndag formiddag prøvede Jesper von Staffeldt så at poste brevet i postkassen på Orøfærgen for at få det frem i rette tid. Nøglen var lagt i en foret konvolut for at den ikke skulle skære sig igennem konvolutten, men det var næsten ikke til at få den ind gennem sprækken i postkassen.

Første tanke var selvfølgelig at det var frostens skyld , man ikke kunne gennemføre sit forehavende, og det samme mente en fra færgepersonalet. Næste dag spurgte vores medarbejder en anden fra færgepersonalet om årsagen til problemet, og denne mente ligeledes det var frostens skyld. Så et stort spørgsmålstegn var, om nøglen overhovedet havde forladt færgen. Først i dag erfarede vor medarbejder at postvæsenet har sikret postkasserne mod fyrværkeri.

Men hvem skænker det en tanke knap en uge før nytårsaften . Tænk en lille seddel på postkassen ville have gjort underværker. Afslutningsvis skal det oplyses at postkassen i Orø-færgehavn ikke voldte problemer, da den ikke var sikret mod fyrværkeri.

1 thought on “Skråt op

Comments are closed.