Ældre evakueres fra rotterede i Regstrup
30, december 2010 17:56 // Rolf Larsen // NyhederFem beboere på plejehjemmet Åvang i Regstrup er blevet flyttet efter plejehjemmet er blevet indvaderet af rotter.
Ifølge dagens udgave af Ekstra Bladet oplevede den 85-årige Herner Wolf, at en rotte dansede rundt på hans dyne.
- vi har gjort alt, hvad der står i vores magt for at bekæmpe rotterne, siger chefpedel Poul Anker Madsen fra Holbæk Kommune til avisen.
Han fortæller at man troede at alle rotterne var væk før jul, men at en enkelt er vendt tilbage.





