Færre afgange for Orø-Holbækoverfarten

Byådet sparer på Orøoverfarten og det giver færrere afgange. Foto: Jesper Von Staffeldt.

Nedskæringer på Orøfærgen betyder færre afgange.

Overfartsleder Anders Pedersen, oplyser til Holbaekonline.dk, at Holbæk Byråd har vedtaget nedskæringer på Orøfærgen, hvilket indebærer reducering af mandskab med et hold – 2 mand fra 1.juli 2011. Endvidere medfører det, at de to sidste dobbeltture bliver taget ud i hverdage, samt den sidste dobbelttur om søndagen.

4 thoughts on “Færre afgange for Orø-Holbækoverfarten

  1. Hvad tænker byrådet dog på, Orø tilhører Holbæk og naturligvis skal vi kunne gå på arbejde, i skole samt bruge fritiden i byen. Hvordan skal det praktisk lade sig gøre at komme hjem om aftenen???Dette er en ommer.

  2. Det er rystende og utroligt frækt, at byrådet i den grad kan negligere borgerne på Orø. Vi er så mange, der ikke kan undvære de færgeafgange. Alle vi, der ikke har bil, mister muligheden for at passe et arbejde i Holbæk, at deltage i forældremøder på vore børns skoler, at gå til koncerter og andre aftenarrangementer i Holbæk, hvis den sidste færge fra Holbæk hedder 18,05. Og vore børn mister muligheden for at deltage i rollespil, et-hjulet cykel-klub og alle de andre klubber, de er medlemmer af. Slut med en tur i Grand Bio. Tele-bussen i Skibby-området er efterhånden blevet så forringet, at Østre Færge ikke er noget realistisk alternativ, desuden kan man ikke få sin cykel med telebussen. Jeg er selv cyklist og afhængig af, at kunne tage min cykel med færgen. Da jeg flyttede til Orø for 22 år siden, var det netop den gode færgeforbindelse til Holbæk, der lokkede. Hvis byrådet virkelig gennefører denne aflysning, mister de temmelig sandsynligt mindst en rigtigt god skatteborger.
    De ødelægger så mange menneskers muligheder for at bo på Orø for at spare sølle ½ million på vores færge, imens de smider studerende ud af deres værelser på Seminariets kollegium, fordi de skal renovere det for 80 millioner, og derefter bruge det til noget andet end kollegier. Grave kanal skulle de også, så der kan blive en fin udsigt i det flotte havnebyggeri, som de har tabt rigtigt mange penge på.
    Undskyld mig, men jeg kan ikke se hoved eller hale på deres beslutninger.

  3. Her har holbæk kommune igen udvist at de ikke er i stand til at tage de rigtige beslutninger… Endnu en hovsa løsning.
    Alt på orø skal enten lukkes eller skære ned, selvfølgelig skal vi alle spæde til når der er lav vandet, men har holbæk byråd overhovedet tænkt sig om. Jeg har boet på Orø i lidt over 2 år, og mere eller mindre, har holbæk byråd gjort øen til et u-land, og nu med endnu dårligere forbindelser, er det ikke rigligt at der er 3 timer om formiddagen ( 9:30 – 12:30 ) vi ikke har forbindelse til holbæk. Men nu skal det ikke være muligt at være ung på orø mere, de afbryder nu muligheden for at de kan deltage i ungdomsklubber og andre aktiviteter der evt. skulle foregå i forbindelse med uddannelse, arbejde osv.
    I sidste ende, har holbæk byråd ikke tænkt på, at nogle familier (måske mange) ender med at flytte, også er der også tab på inkomst skat, da de fleste nok ikke ønsker at forsætte med at bo i holbæk kommune, og jeg kan forstå dem.

  4. Jeg har sendt et brev til borgmester Søren Kjærsgaard og et læserbrev til Venstrebladet om vores færge. Skriver bl.a.” Hvis der var en mur rundt om Holbæk og byporten blev lukket kl.18 og først lukket op igen kl. 6.Dem der ville ind og ud af byen i det tidsrum, var kun dem der havde råd til helikopter”. Holbæk færgen er vores landevej.

Skriv et svar