Web-TV: Jul på Orø

Den kan være en meget stressende tid for mange familier, når julen nærmer sig med hastige skridt. Mange får slet ikke tid til at slappe af.

Der er nok af opgaver, bare tanken om at huske at få købt julegaver til børn, den øvrige familie og slægt og venner…Det kan give sved på panden.

Men her har vi en julegave til vore læsere : Den lille video: Jul på Orø,

en ø i Isefjorden fjern fra stress og jag, hvis man da ikke lige har små børn og arbejde i Københavnsområdet.

Det er vor medarbejder Jesper von Staffeldt som har overtalt sin bedre halvdel Merete Ruud Hansen til at synge nogle af julens sange og salmer.

Merete er så heldig / uheldig at have fødselsdag netop d.24.12.

Der er måske nogle af Holbaekonline.dk’s læsere som kan huske Merete, idet hun i 70’erne var den ene halvdel af duoen ” Frank & Merete.”

Med denne video ønsker vi her på Holbaekonline.dk alle vore læsere en rigtig god jul og selvfølgelig også et godt nytår.

Skriv et svar