Familiefar dømt for drab på kone og to børn efter uheld på Skovvejen

En 51-årig familiefar fra Greve blev i dag idømt fængsel på livstid for drab på sin kone og to børn.

Den 7. maj i år blev politi og redningsmandskab sendt til Skovvejen, hvor en personbil med voldsom kraft var kørt ind i en holdende sættevogn. I bilen sad føreren, som var ved bevidsthed og med hovedet i hans skød lå en ung pige, som blødte kraftig. Pigen, Steen Lassens yngste datter på 12 år, blev efterfølgende erklæret død af den tilkaldte læge ambulance.

Bilens fører fortalte, at der i hjemmet i Greve lå to døde personer – hans hustru og yderligere et barn – som han havde slået ihjel. Det havde også været meningen, at både han selv og den yngste datter skulle have været dræbt ved færdselsuheldet.

Da politiet kom frem til familiens hjem på Tværager 46 i Greve, fandt de hans ældste datter på 18 år og hans 50-årige hustru liggende i hvert deres værelse. De var begge blevet dræbt med både kniv snit og slag mod hoved og krop med en trælægte.

Politiet fandt et dokument på en computer i hjemmet i Greve og af det fremgik det, at han først slog hustruen ihjel, derefter den ældste datter og sidst den yngste datter.

Manden erkendte alle 3 drab ved afhøringer hos politiet og sidenhen ved afhøringer i retten.

Retsmødet blev ført som en tilståelsessag og manden blev idømt fængsel på livstid.

Efter samråd med sin forsvarer udbad den dømte sig betænkningstid med hensyn til evt. anke.

Skriv et svar