Glatte veje omkring Holbæk

Dagens snevejr generer trafikken i og omkring Holbæk. Foto: Rolf Larsen

Eftermiddagens myldretidstrafik er stærkt generet af glatte veje omkring Holbæk.

Dårlig – eller manglende – snerydning på vejene omkring Holbæk, gør flere steder vejene meget glatte.

Flere steder er hastigheden nede på 30-40 km/t selv på de store veje.

Cyklister og fodgængere døjer også med den manglende snerydning. Flere steder må de slås med både glatte fortove og cykelstier og store mængder sne, som gør det svært at komme frem.

DSB har aflyst afgangene fra Østerport kl. 15.21, 16.21 og 17.21 og Movia oplyser, at mange busser kører med 15 – 30 minutters forsinkelse.

Skriv et svar