Medrivende Julekoncert i Skt Nikolai kirke

Holbæk Bras Band var også med ved julekoncerten i Skt. Nikolai Kirke. Foto: Jesper von Staffeldt.
Igen i år havde Odd Fellow Logen “Kong Skjold” i Holbæk arrangeret julekoncert i Skt Nikolai kirke .

Mere end 300 publikummer var mødt frem for at høre lokale kræfter som Holbæk Brass Band, organist Jytte Lundbak og Holbæk Sangkor , men ikke mindst sangeren og entertaineren Jesper Lundgaard. Ikke nok med med han havde en pragtfuld stemme, han er også fantastisk som entertainer og forstår at give musikken et ekstra humoristisk pift uden at blive plat.

Nogle siger man ikke skal gentage en succes, men jeg vil opfordre Odd Fellow Logen til at gentage koncerten i 2011 med samme kræfter.
Overskuddet fra koncerten går iøvrigt ubeskåret til handicappede i Holbæk.

De fleste aviser papir- såvel som netaviser “nøjes” med at omtale og anmelde koncerter. Her på Holbaekonline.dk er vi en smule anerledes ,for vi kan bringe et lille uddrag af koncerten – med de medvirkendes tilladelse- optaget af undertegnede med et lile håndholdt Sanoy videokamera.

2 thoughts on “Medrivende Julekoncert i Skt Nikolai kirke

Skriv et svar