Den fremtidige skolestruktur under lup

Absalonskolen i Holbæk. Foto: Rolf Larsen.

I går fik Holbæk Byråd og Projektudvalget for Fremtidens Folkeskole et første indblik i en skoleanalyse, som konsulentfirmaet Brøndum og Fliess har lavet for Holbæk Kommune.

Dermed skydes en længere proces i gang, der i sidste ende vil afgøre Holbæk Kommunes skolestruktur.

– Folkeskolen står overfor en meget stor udfordring. Fremtidens arbejdsmarked kræver, at vores børn bliver endnu dygtigere end i dag. Det betyder, at vi skal investere i folkeskolen. Pengene kan ikke findes i kommunekassen. Så vi er nødt til at klare opgaven med de samme midler som i dag, siger Agnethe Dreier, der både er formand for udvalget for Børn og for Projektudvalget for Fremtidens Folkeskole. Hun fortsætter:

– Vi ved fra vores egne skoler, at der er mange måder at drive gode skoler på, og nu skal vi have fundet de måder, der giver kvalitet og som samtidig er økonomisk rationelle. Fremtiden byder på færre hænder, så vi skal både være dygtige til at tiltrække medarbejdere og ledere og dygtige til at klare os med færre hænder generelt.

Fem scenarier
Konsulentrapporten fra Brøndum og Fliess indeholder fem mulige scenarier for skolestrukturen i Holbæk Kommune. Under hvert af disse scenarier er der igen flere forskellige versioner. Alt i alt er Holbæk Byråd således blevet præsenteret for ikke mindre end 11 forskellige versioner.

Her de fem overordnede scenarier:

  • Den nuværende struktur bibeholdes med let ændrede distriktsgrænser.
  • 0.-3. klasse i alle lokalområder kombineret med modtageskoler med mindst to 0.-9. klasser per årgang i et antal lokalområder.
  • 0.-6. klasse i alle lokalområder kombineret med modtageskoler med mindst to 0.-9. klasser per årgang i et antal lokalområder.
  • 0.-6. klasse med mindst to klasser per årgang kombineret med 0.-9. klasses skoler med to, tre eller flere klasser per årgang
  • Fuldt udbyggede skoler med mindst to klasser per årgang

Fokus på inddragelse
Både Agnethe Dreier og borgmester Søren Kjærsgaard erkender, at ændringer på skoleområdet er hjerteblod for både børn, forældre, medarbejdere og andre borgere. Derfor lægger de også vægt på en åben proces.

– Vi skal træffe de rigtige beslutninger. Netop derfor har vi også forsøgt at tilrettelægge en proces, hvor så mange som muligt kan give deres mening til kende om fordelene og ulemperne ved de forskellige scenarier, siger Agnete Dreier.

Borgmester Søren Kjærsgaard er enig:

– Det er vigtigt, at vi giver både forældre, lærere og andre borgere mulighed for at spille ind. Derfor vil vi også allerede den 29. november holde det første af en række bruger- og borgermøder. Det første møde vil primært indeholde information om de forskellige scenarier, som byrådet forinden har sendt i høring.

Udover borgermødet den 29. november vil der også være en næsten to måneder lang høringsfase samt fire bruger- og borgermøder i lokalområderne. Agnete Dreier håber, at det vil være med til at kvalificere den endelige beslutning.

– Det er en stor og kompleks opgave, og derfor skal både forældre og lærere have mulighed for at sætte sig ordentlig ind i konsekvenserne og ikke mindst give deres mening til kende. Vi skal sikre, at vi får set alle aspekter i sagen, inden vi træffer en beslutning, slutter Agnethe Dreier.

Brøndum og Fliess’ rapport offentliggøres fredag den 19. november.

Skriv et svar