Stig Bay stopper som uddeler ved Orø Brugs

Stig Bay har stopper som uddeler ved Orø Brugs. Foto: Jesper von Staffeldt.

Med øjeblikkelig virkning har uddeler Stig Bay sagt sin stilling op ved Orø Brugs. Det erfarer Holbaekonline.dk

Rygterne har svirret på Orø et stykke tid – sådan som rygter nu svirrer i små samfund – og kunderne har de sidste par dage kunnet mærke den trykkede stemning i Orø Brugs. To af medarbejderne har lagt sig syge på grund af det lidt stressede arbejdsklima. En af årsagerne til Stig Bays pludselige opsigelse skulle være, at der fra en tidligere medarbejder og hendes mand har været sat en hetz i gang mod ham.

Stig Bay er kendt som en meget dygtig og professionel uddeler, som har bestyret overgangen fra den gamle brugs i Bygaden til den nye og større Brugs på Brøndevej på en særdeles tilfredsstillende måde, der har skabt større sorte tal på bundlinjen.

Brugsens bestyrelse havde i går ekstraordinært møde om den lidt kedelige udvikling. Stig Bay blev ansat for knap to år siden midt i byggeplanerne til den nye brugs skulle realiseres, og overtog samtidig en del regnskabsrod fra den tidligere bestyrer.

Skriv et svar