Privat taxikørsel på Orø

Nu er det igen muligt at få en taxi på Orø. Foto: Jesper von Staffeldt.

Nu er der igen privat taxikørsel på Orø.

Ved årsskiftet 2009 /10 stoppede “Taxa-Jens” med både at køre persontransport for kommunen og private i forbindelse med færgesejllads.

I stedet fik Orø-borgerne mulighed for at bestille kørsel hos selskabet Flextrafik, som hører under Movia. Flextrafik er dog langt fra lige så fleksibelt som taxakørsel. Hvis man vil køre med Flextrafik, skal turen bestilles dagen i forvejen og det kan kun ske i nogle få timer hver dag. Weekend-kørsel og kørsel mandag skal bestilles allerede om fredagen inden klokken 12.30.

Men nu er det igen muligt at få fat i en taxi på øen. Fra 1. november har man haft mulighed for f.eks. at blive kørt rundt på øen eller bestille Orø Taxi til at køre fra Orø og f.eks. til Frederikssund Station.

Skriv et svar