41-årig anholdt for spirituskørsel

Politiet fik kort efter klokken 16 i går en anmeldelse fra en bilist, som fortalte, at han kørte efter en slingrende bil på Skovvejen ved Vipperød.

Politiet kørte til stedet og fik standset personbilen, som blev ført af en 41-årig mand fra Kalundborgs opland.

Patruljen skønnede, at den 41-årige var spirituspåvirket, så han blev anholdt, og der blev taget en blodprøve af ham. Han blev derefter løsladt.

Skriv et svar