28. marts 2024

Politiet blev kort efter klokken fire i morges kaldt til Underhuset i Ahlgade, hvor en 26-årig mand var aggressiv og var kommet i slagsmål med andre gæster.

Da politiet bad ham forlade stedet, vendte han sin ophidselse mod politifolkene og det blev nødvendigt at dæmpe ham med peberspray.

Han blev anholdt og lagt i håndjern. Den 26-årige vil blive sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.