Blottede sig på Vipperød Station

Politiet fik fredag aften en anmeldelse om en blotter på Vipperød Station.

Episoden fandt sted omkring klokken 18.20, da en yngre mand blottede sig over for to veninder, som stod og ventede på toget.

Blotteren beskrives som værende over 20 år gammel, dansk udseende og iført gråt/sort arbejdstøj.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra vidner eller andre, som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar