Stadig ingen information til Ladegårdsparkens beboere

Arkiv foto: Freelancefotografen.dk
Bestyrelsen er gået af – eller er den? I Ladegårdsparken hersker der stor forvirring efter et ekstraordinært beboermøde afsatte formanden for afdelingen Uffe Frejdal Nielsen i sidste måned.

Der er endnu ikke udsendt nogen officiel meddelelse til beboeren, hverken om formandens fald – eller om resten af bestyrelsen i Ladegårdsparken har trukket sig eller er blevet på deres poster.

Den eneste meddelelse der har været er et opslag i opgangene om en aflyst tur til BonBon-land. på sedlen skriver driftschef Carsten Klausen: “På grund af der ikke for tiden er en bestyrelse i Ladegårdsparken er Bon Bon land’s turen aflyst”.

De beboere i Ladegårdsparken som Holbaekonline.dk har talt med, siger samstemmende, at de endnu ikke har modtaget nogen oplysninger fra hverken afdelingen eller Holbæk Boligselskab om hvad der skete på afdelingsmødet og heller ikke om, hvad der er sket efterfølgende.

Eneste 'officielle' papir om bestyrelsen var et opslag om en aflyst tur. Foto: Holbaekonline.dk

På det ekstraordinære afdelingsmøde den 30. juni, blev der også fremsat kritik af manglende information.

Her gjorde flere beboere opmærksom på, at al information og debat om sagen, der nu har stået på i flere måneder, har været gennem Venstrebladet og en beboer undrede sig over, hvorfor det lokale beboerblad, Ladegårdsposten, ikke blev brugt til information og debat om sagen.

2 thoughts on “Stadig ingen information til Ladegårdsparkens beboere

  1. Tror Uffe og resten af bestyrelsen har regeret i Ladegårdsparken efter et princip om ikke at fortælle beboerne noget vigtigt. Ladegårdsposten er blottet for debat. De eneste ting som står i bladet er hvad der serveres i cafeen og sure opstød om affald, måger og gamle aviser.

  2. Kongen af ladegårdsparken overgiver sig ikke – har læst i venstrebladet at han gudhjælpemig stiller op igen.

    Uffe – der flot brillerede med og blive væk fra det beboermødet mener åbenbart ikke at der er mistillid til ham.

Skriv et svar