To 14-årige stjal øl i Irma

To 14-årige drenge stjal øl i Irma. Foto: Holbaekonline.dk

At den kriminelle lavalder blev sænket til 14 år den 1. juli, har ikke afskrækket to 14-årige drenge fra Lejres opland i at stjæle.

Drengene blev ved 18.30-tiden i aftes taget af en butiksdetektiv i Irma på Labæk.

Drengene havde stjålet en dåse øl til 8,50 kr.

En patrulje blev tilkaldt og drengene blev anholdt og taget med til politistationen, hvor de i overværelse af værger blev afhørt og sigtet. De sociale myndigheder i Lejre kommune blev underrettet om sagen.

Begge drenge vil modtage en bøde for butikstyveri.

Skriv et svar