Outlandish-koncert i sol og hygge

Outlandish Foto: Rolf Larsen.
Outlandish spillede mellem boligblokkene i Vang-kvarteret. Foto: Rolf Larsen.

Det populære band Outlandish, spillede lørdag aften ved et arrangement mellem Agervang og Havevang.

Koncerten var gratis og det havde fået mange mennesker ud af lejlighederne og ned på græsplænen mellem boligblokkene. Der var både børn og voksne, unge og gamle og alle så ud til at hygge sig.

Rundt omkring var der boder som serverede mad, kaffe og kage og øl og sodavand.

Mens børnene løb rundt og legede, sad de voksne og snakkede mens alle ventede på, at Outlandish skulle gå på scenen.

Kort efter klokken 16 begyndte de første piger at hvine, da bandet dukkede op på en sti på vej til scenen. Få minutter efter gik de på og satte festen igang.

Outlandish gav både gamle hits – ikke mindst Aisha – og helt nye.

En lokal rapgruppe fra kvarteret blev inviteret op på scenen og gav et nummer om, hvordan det er at bo i kvarteret og hvordan folk udefra ser på de unge fra kvarteret.

Outlandish gjorde koncerten færdig og fik folk til at smide hænderne i vejret – synge med og ikke mindst hygge sig sammen.

Koncerten var optakt til projektet “stemmer fra blokkene”, som er inspireret af tv-programmet “stemmer fra opgangen”, hvor hvor dirigent Frans Rasmussen sammen sammen med beboere fra det sociale boligbyggeri i Urbanplanen på Amager skabte Urbankoret der stadig eksisterer. Urbankoret optrådte også ved koncerten i dag.

Skriv et svar