Fugtfange anholdt i København

Den 17-årige Mike Patrick Andersen fra Holbæk, der lørdag aften stak af fra den lukkede afdeling på institutionen Egely i Nørre Åby på Fyn er blevet anholdt.

Sammen med en jævnaldrende flygtede han ved 20-tiden af fra institutionen via et vindue og herfra ned på et halvtag. Flugten fortsatte via et industrikvarter videre til noget beboelse, hvor de stjal en vinrød Toyota Picnic.

De to flugtfanger blev begge anholdt omkring kl. 00.15 i nat, da de forsøgte at stjæle en personbil i København.

Fyns Politi oplyser, at Mike Patrick Andersen nu er tilbage på institutionen på Fyn, mens hans medgerningsmand er på en anden institution et sted på Sjælland.

Skriv et svar